Naturterapi 1-1 session
Formålet med naturterapi er at fremme din psykisk sundhed og dit velvære. I vort møde med naturen får du god tid til væren i naturen! Der er tid til at sætte tempoet ned og give plads til ro og stilhed med dig selv. Ved hjælp af naturens symboler og metaforer, eks et nyudsprunget bøgetræ, en kroget gammel rod eller finurlige sten på stranden, bliver det muligt at forklare dine oplevelser og hvordan de påvirker dit liv på godt og ondt. Naturterapi handler ikke bare om “navlepilleri” eller at “grave sig ned” i problemerne. Det handler om at få hjælp til at løfte blikket og få øje på det positive, skabende og kreative i DIG!
En 1-1 session vil give dig en dybere indsigt og klarhed ift. dine udfordringer. Ved at opholde dig i naturen, får du mulighed for at bearbejde gamle ting og få øje på nye muligheder. Min opgave er at give plads til at kigge på din problemstilling fra nye vinkler. Naturterapi har en holistisk tilgang, dvs. mennesket betragtes som en aktiv del af en større helhed; naturen eller universet. Der kan tales om en natur-psyke-krop forbindelse. En forbundenhed som automatisk gør os mere harmoniske og rolige.
Uanset hvad du kommer med, vil jeg møde dig med nærvær, empati og forståelse!
Det der skiller en naturterapeutisk session fra mange andre terapisessioner er, at der er tid og plads. Vi skal ikke skynde os og ved at have naturen som “terapi-lokale” har vi masser af plads og højt til himlen! Undervejs vil vi arbejde med kroppens balance både fysisk og mentalt. Ved at bevæge dig i naturen, vil du opleve hvordan udholdenheden stimuleres og udfordres i takt med skovens dybder og højder. Det der føles som op af bakke i dit liv bliver på den måde oplevelses orienteret og dermed stimulerende for langt flere områder i dit nervesystem og din sjæl. En vandring i skoven kan forløse gamle tanke- og følemønstre, og give plads til en ny erkendelse eller bevidsthed.